23948sdkhjf

Miljø- og fødevareministeren stod bag disken i Danmarks første supermarked for overskudsvarer

Det var en veloplagt miljø- og fødevaremister, Jakob Ellemann-Jensen, der mandag middag troppede op i Wefood Aarhus.

Det var en veloplagt miljø- og fødevaremister, Jakob Ellemann-Jensen, der mandag dukkede op i Wefood Aarhus, Danmarks første supermarked for overskudsvarer.

Jakob Ellemann-Jensen var på besøg for at lære mere om den måde, Wefood bekæmper madspild på.

Det økonomiske overskud fra Wefood supermarkederne går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande, og derfor var det også generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, der bød miljø- og fødevareministeren velkommen i Wefood i Aarhus.

Blandt kasser med spidskål og salathoveder fortalte Birgitte Qvist-Sørensen, at Wefoods varer hovedsageligt kommer fra dagligvarebutikkerne Føtex, Netto og Bilka, som har været solide støtter, siden Wefood åbnede sin første butik i København i 2016.

- Vi åbnede vores tredje butik Aarhus i foråret 2018, og det blev hurtigt vores bedst sælgende butik. Vi har allerede solgt overskudsvarer her i Aarhus for mere end 1 million kroner, og det er altså rigtig mange penge, når man ser på, hvad varerne koster, siger Birgitte Qvist-Sørensen smilende, mens hun peger et salathoved til 3 kroner.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen viste stor begejstring for ideen om at sælge overskudsvarer, der samtidig giver Folkekirkens Nødhjælp penge til at hjælpe mennesker i nød. Ministeren understregede, at det er vigtigt at forstå, at kasserede fødevarer ofte ikke fejler noget og derfor stadig repræsenterer en værdifuld ressource.

Miljø- og fødevareministeren sludrede livligt med de frivillige, som står for butikkens daglige drift, og inden længe stod han i et forklæde bag kasseapparatet og langede overskudsvarer over disken.

Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, er glad for den politiske interesse for Wefood:

- Danskerne kasserer årligt 700.000 tons mad. Det tal er så enormt, at det kalder på politisk handling og vilje til at gøre noget ved problemet. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at miljø- og fødevareministeren lagde vejen forbi Wefood for lære mere om vores kamp mod madspild, siger Birgitte Qvist-Sørensen

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188